Velkommen til KP-Beton Læs mere om os

Se om vi leverer i dit område. Se leveringsområder

Granitskærver (Løs vægt)

534,20 kr
inkl. moms

Granitskærver i løs vægt kan bruges både dekorativt og som praktisk belægning med god effekt i haven. Det kan give et mere unikt og varmt look end fliser.


Beskrivelse

Granitskærver – Praktisk og dekorativ

Hos Kaas-Pandrup Betonvarefabrik har vi flotte granitskærver i flere farver og størrelser fra 5-8 mm til 11/16 og den store 'DSB'-model 32/60. Granit kan bruges både dekorativt og som praktisk belægning med god effekt i haven. Det kan give et mere unikt og varmt look end fliser.

Granit har været brugt til byggemateriale i mange hundrede år – som fundament eller til selve byggematerialet. Blandt andet Christiansborg Slot og Viborg Domkirke er bygget af granit. I dagens Danmark bliver granit mest brugt til holdbar og solid belægning og i haver.

Granitskærver bruges til mange forskellige områder i haven og kan benyttes både til pynt og bunddække i bede eller til belægning i havestier og indkørsel. Det er et naturmateriale, som giver et eksklusivt og levende look, og farver og nuancer varierer, da granit er dannet af magma under stort tryk. Små størrelser giver en klassisk stil, mens de store giver et rustikt præg.

Du kan vælge en farve, der matcher kantsten og belægning, eller skabe kontrast. Mange vælger også at blande farver for et mere levende udtryk. Husk, at farven ændrer sig alt efter om skærverne er våde eller tørre – og det kan være svært at finde samme nuance ved efterbestilling.

Granitskærver i din have

Granit er let at vedligeholde i indkørsel og stier, hvis det lægges korrekt. De mange kanter gør, at skærverne pakker sig godt, og ved regelmæssig rivning kan du holde ukrudt væk. Skærverne lader regnvand sive igennem, så der ikke dannes pytter.

De er fleksible og kræver ingen tilskæring – du kan forme stier frit. Brug samme farve flere steder for et sammenhængende look. Husk, korrekt lægning og vedligeholdelse er nøglen til at undgå ukrudt.

Sådan lægger du granitskærver

Til stier og indkørsel kræves mere forberedelse end pyntesten. Sørg for at beregne bundopbygning og bærelag ud fra bundforhold og belastning. Underlaget skal komprimeres grundigt. Her er et eksempel: 50 m² grå granit i 5 cm tykkelse = 4 ton ((50 x 0,05 = 2,5 m³) x 1,6 ton = 4 ton).

Kontakt os gerne for rådgivning.

Indkørsler

Grav ca. 30 cm ud til personbiler og 50 cm til tungere brug. Fyld op med 20/40 cm stabilgrus eller sand og stamp godt. Læg evt. fiberdug med 2-3 cm stenmel ovenpå for beskyttelse. Skærvelaget bør være ca. 6 cm og bestå af 11-16 mm skærver for at undgå, at de sætter sig i bildæk. Et tilstrækkeligt lag giver en stabil indkørsel.

Havegange

Læg fiberdug og afret med 2-3 cm stenmel. Brug granitskærver i 5-8 mm eller 8-11 mm. Laget bør være ca. 4 cm. Husk at stier til døre bør være sikre og komfortable at gå på, og brede nok til to personer side om side.

Pyntesten

Læg ukrudtsdug i bede og krukker og top med 2 cm granitskærver. Nemt og dekorativt.

Dimension i mm Farve Vægt pr. m³
11/16 Sort 1800
11/16 Rød 1600
11/16 Grå 1600
32/60 (DSB model) Sort 1800

Husk også at købe

Fiberdug/ukrudtsdug
Stabilgrus/sand
Evt. kantfliser

Ved afhentning under 1000 kg er der ekspeditionsgebyr på kr. 100,00.
Ved levering af granitskærver min. 8 ton beregnes fragt – frit leveret ved bestilling på min. 12 ton.

Behov for hjælp?

Har du behov for yderligere informationer om vores produkter? Tag kontakt til os allerede i dag og få svar på dine spørgsmål.