70 år med betonvarer 1946-2016

Kaas-Pandrup Betonvarefabrik er en stabil familievirksomhed, der har eksisteret siden 1946.
Virksomheden er grundlagt i Kaas af Ingemann Iversen. Her blev der kun produceret betonvarer.
I 1962 kom sønnerne Gunner og Flemming ind i virksomheden, hvor de havde arbejdet siden skoletiden.

I 1973 blev virksomheden flyttet til industriområdet mellem Kaas og Pandrup hvor også færdigbeton kunne fremstilles, i løbet af årene har fabrikken gennemført udvidelser flere gange, og har i dag et topmoderne produktionsanlæg.

Pr. 1. januar 2003 blev Gunner Iversen’s andel i firmaet overdraget til Anders og Peter Iversen, der sammen med deres far Flemming Iversen fortsatte interessentselskabet.

Pr. 1. januar 2008 har Anders og Peter Iversen også overtaget Flemming Iversen’s andel og driver nu virksomheden videre.

Vi var den første betonvarefabrik i Danmark, der blev ISO9002 certificeret.
De håndværksmæssige idealer holdes stadig i hævd. Der lægges stor vægt på kvaliteten på det enkelte produkt.

Vi har et stabilt produktionsapparat med strenge krav til styring og laboratoriekontrol
Vor kvalitetsstyring er i henhold til DS/EN206-1 / DS2426.

Med flere årtiers erfaring i betonindustrien er Kaas-Pandrup Betonvarefabrik en stærk og respekteret leverandør af beton og betonvarer. Lige fra leverancer til den private families indkørsel eller terrasse, til store gågadeprojekter, butikscentre og torvemiljøer samt til offentlige byggerier.
Hver dag leveres til tømmerhandler, håndværkere og en række andre kunder, offentlige som private.

Om det er fliser, belægningssten, færdigbeton eller blokke til byggeriet, så er du altid velkommen til at kontakte os og få en snak om ideer, muligheder og priser.

 

I anledning af jubilæet har vi fået restaureret en veteran lastbil der dog "kun" er fra 1973.



2007

1987

1946